fredag den 13. august 2010

Kathrine Winkel Holm

Enhver mand med agtelse for livets gang i Danmark kan da ikke undlade at blive dybt og inderligt forelsket i Kathrine Winkel Holm. Jeg kan ihvertfald ikke. - Eller, ja, undskyld mit vægelsind til frasortering af det politiske sindelag, men, OK, så siger vi dét: Naturligvis kan man undlade at lade en sådan forelskelse tage en videregående uddannende form, dog ikke, dog kan man ikke undlade den tilkendegivende ytring i hjertets lidenskabelige navn.


Eller, ja, undskyld mit vælgesind til frasortering af det politiske sindelags retfærdighedstilbedende ligestillingsforetagende, men altså, altså, altså, hvad rager det offentligheden og den oplysende samfundsudvikling at jeg er hemmeligt forelsket i hende - endsige: hvad rager det min søn!!!


Nkh. Gudlivets højreorienterede hånd i Vor Herres biks af et navn, på dansk grund.

 Jens Haarup Mortensen.


KOMMENTAR TIL INDLÆGGET med tilhørende uddybelse, 13/08 13.47. Kopieret fra facebook og indsat af Jens H Mortensen og med tak til bidragyder, Mogens G Andersen, samt personen, der   synes godt om Mogens G Andersens kommentar, Thure Østergaard.

  • Mogens Georg Andersen 
    Hej Jens

    Jeg har et problem med dine skriblerier: jeg fatter ikke hvad det er du vil sige. Altså, det er jo ikke fordi jeg ikke har den intellektuelle evne eller mangler livsvisdom eller hjerterum eller alt det der. Men dit budskab kommer ik...ke klart igennem... Tror jeg.

    Så vidt jeg forstår, vil du vel bare sige, at du godt kan lide Søren Krarups Datter og deres fælles nationalromantiske formulering af zenofobia?! Eller synes du hun er lækker??

    Kh.

    Mogens
    13. august kl. 14:43 ·  ·  1 person · 
  • Jens Haarup Mortensen 
    Lækker, nej hun er ikke lækker, for det er for ulækkert at sige om hende. I mine øjne er hun en underskøn og uden tvivl lidenskabelig kvinde med et temperament, der i lyset af det danske samfunds udvikling (forsyn), fortjener bekræftelse for sin indsats. Lad os få fremelsket flere kvinder som hende.

    Hvad nationalromantiske formuleringer af zenofobia angår - dertil kan jeg vist kun sige: Der er forskel på fremmede og fremmedgørelse. Førstnævnte er tilkomne, indvandere/flygtninge, der kommer til en gammelkendt samfundskultur med sine sæder og skikke. Og uskikke. Sidstnævnte, fremmedgørelse, handler for mig at se først og fremmest om manglende indrømmelse af, hvad menneskelivet på jord i sandhed handler om, dernæst, hvordan vi på vore egne med vort danske kød, fremmer en sandselig kærelighedens udvikling i lyset deraf.

    Og i Danmark er vi altså ikke underlagt en bestemt ideologi eller lignende, ejheller en rigid opfattelse af tro - tværtimod vil jeg sige, er vor tro bundet til sandfærdige, ærlige indrømmelse af vort eget liv som menneskekød, ligesåvel som det derved er bundet til at sørge for den frihed, der skal til, for at ytre sig eller iøvrigt handle på, ja handle ud fra den hjertegode stemning/sigte sådanne indrømmelser bringer vort samfund.

    Der er mange facetter forbundet med fremmedgørelse - én af dem er projektion. Projektion er overførelse af egen afmagt på andre eller med andre ord: syndebukskultur, beskyldning, mv. Det skyldes psykologiens opblomstring i kølvandet på statsidealismens dannelseskultur i sin tråd med den romersk-katolske jura, lægevidenskabernes stofmisbrug samt retspsykiatrisk tvangsmedicinering af de "unormale". Ret til helbredelse kaldes det fornuftige formål indenfor benævnte erhverv, der så også lige står i lyset af magtens gamle myndighedskultur - på overførselsindkomst. De samarbejder om at bestemme, hvem der har ret og hvem der er rask. Og det er deres bidrag til den helbredende oplysning af vor bæredygtige samfundorden... Vi bliver alle sammen raske og har alle sammen ret ifølge den samfundsorden, de forestår udviklingen af. Og det kan der ingen tvivl være om, da alle jo er lige for loven!!!

    - Mennesker af det danske, der har oplevet og opfattet vort samfunds ledelse, udviklingssigte og måde med livsvilkårene i det hele taget, som værende karakteriseret ved OPLYSENDE og tilmed forstår kærelighedens menneskelige indstilling/indrømmelse som helt centralt for et sådant livsmod og en sådan livsmåde, hjerteligt forankret hos os, ja de kan vel godt synes, at retfærden i samfundet bliver undertrykt, når hjertets egen stemme ingen ret er givet. Altså bliver overhørt så kraftigt at ansvarsløsheden breder sig, altimens de rå overlevelses-instinkter tager over - herunder fundamentalisme/idealisme.

    Ret skal stå i frihedens hjertekødelige navn - og det kan ikke ske uden oplysningstro og derved kærelige til-kende-givelser, der danner os på næstekærlig vis. Det handler naturligvis også om sprog og skrift, uddannelse og såmænd hele systemet. - Det er nødvendigt med et retssamfund, men sigtet med det er jo blandt andet at sikre at mennesket kan ånde og tale frit i god tro, med god samvittighed og ærligt sigte derved. Ellers kan intet nyt opstå og vinde frem...

    Den akademiske hovedpine er, at de mange gode indsigter, som mennesker gør sig på de videregående uddannelser i for høj grad forbliver afhængige af den akademisk-politiske-journalistiske "livsform" - og det står i nogen grad i strid med folkelighedens krav, det almindelige menneskes stilfærdige indrømmelser. Tillige står det i strid med en mere bæredygtig, jordnær og kropsnær forstand omkring det egentlige vækstvilkår.

    Kort sagt: Man kan til hver en tid tillade sig at ytre sig i kærelighedens næstekærelige navn - men man kan jo altså ikke helt og aldeles sørge for eller sikre sig, at det bliver hørt sådan. Og da slet ikke på skrift, hvilket er hele balladen...

    Mine skriblerier er rester af en omfattende erkendelsesgang med hele samfundet, livet og mennesket - i også personligt nærværende regi med nervesammenbrud indover - og forsåvidt et halvfærdigt billede af det, jeg ellers havde på bedding med det, nemlig at levere et brugbart sprog på dansk til at forvandle den myndighedskultur, vi til stadighed vokser længere og længere ind i grundet alverdens palaver og mediefikseret medløberi. Generelt sagt: Det kan godt være, at der skal handling bag ordene, som man siger, men når ordene ingen rod i hjertet er givet, så bliver handlingen jo derefter!!!

    - Billeddannelsernes sindelag er farligt og fører i mine øjne til en falsk bevidsthed, falske vidnesbyrd om livets gang med mennesket på jord. Det betyder blandt andet, at vi ingen veje kommer, omend vi bilder os det ind... fordi der jo hele tiden sker noget... Og sådan spreder vi om ikke ligefrem løgn, så dog en blanding af halvhjertede sætninger, der ingen fællesmenneskelig ånd bekræfter.

    Hør: Sandheden er forankret i Livets vækstforetagende og hos mennesket er det forankret i hjertelighedens sandselige navn omkring de naturlige drifter. Det kræver ærelig indrømmelse i Gudlivets navn med næsten ihu, ja, men i den teknologisk-teknokratiske og vel også kapitalfikserede virkelighed er det ikke nok at gøre dem som sagt. Nej, for den teknologisk-teknokratiske virkeligheds sprog finder deres grund i en uendeligt universaliserende idealisme med sine mange logiske gangarter, nedarvet fra fortidens etablering af institutioner. Det udgør dernæst en vanetænkning hos mennesket, fordi det nødes til at begå sig sådan - adfærdsreguleret. Mennesket må ikke vokse op som statsborger eller arbejder for den sags skyld...

    Det tro menneske bliver med andre ord fristet eller kaldet til at skabe den nødvendige kontrast mellem universelle logikkers indtog i samfundet og så Livets eget foretagende med samfundet. - Og derom handler ytringspligten/ytringsfriheden, ganske som den finder sin hjertelige grund i oplysningspligten, undervisningspligten... dét mennesket har på hjertet for Gudlivets egen kongelige skyld.

    Endeligt skal jeg sige, at jeg godt er klar over, at det er nye tider - for tidens uendelige djævel er jo placeret i forhold til livet i al evighed. Dem, der begår sig med tidens sandheder må selv tage skraldet, mens dem, der til stadighed bekræfter vort livs gang i al evighed jo nok skal finde nåde og kæreligheder at varme sig ved.

    Nkh. Jens, vær hilset kære Mogens.
    19. august kl. 13:14 ·  · 
  • Mogens Georg Andersen 
    Kære Jens

    Fint nok, at du synes om KWH.

    Dit svar er på mange måder interessant og jeg har stadig en masse spørgsmål - for grundlæggende løser det ikke mit problem (læg mærke til at jeg ikke kalder det dit problem, som en moderne coach-kultur har for vane), for jeg forstår stadig ikke hvad du skriver. Ikke i sin sammenhængende helhed i hvert fald. Nuvel, du kan måske hævde at det er fordi jeg allerede er for dybt indlejret i den teknologisk-teknokratiske institutionaliserede sproglige logik. Det forekommer mig dog at du går som katten om den varme grød og aldrig helt får skrevet det du egentlig vil. Har jeg mon ret i det?

    Altså, jeg kan godt se gud, konge og nation i det du skrive, men der skal jo mere til, hvis jeg skal forstå udtryk som " Livets eget foretagende med samfundet", som andet end en afskrift af Krarups og KWHs tidehvervs-konservatisme. Jeg tillader mig stadig at antage, at du vil sige mere end det!!

    Hvorom alting er, vil jeg gerne tage snakken med dig over et par kander kaffe og en øl, en dag her i efteråret. Jeg kunne f.eks. tage muggebikken ud og besøge dig en weekend?

    Bedste hilsner

    Mogens
    for 22 timer siden ·  · 
  • Jens Haarup Mortensen 
    Du er hjertelig velkommen.

    1. Der er for meget skrift involveret i dansk/europæisk uddannelseskultur og samfundskultur i det hele taget. Det fører til...

    2. Gud, konge og nation opfatter jeg som en provokation - og det rimer! Gud, konge og fædreland er noget andet og mere, fordi fædrelandet også udtrykker det faderlige krav/pligt/tro til mennesket (forældre/forfædre) og dermed næste slægtsleds overtagelse af land og liv.

    3. "Livets eget foretagende med samfundet" er ikke en afskrift, men en bekræftelse af indstillingen/indrømmelsen af gudlivets eget samfund på jord. - Livets Samfund er et gammelt udtryk, måske mest brugt ud fra opfattelsen af det åbenbarne liv samt i afstandtagen til verden af det lave. Jeg bruger det i tråd med den gammelkendte og vel også forstandige oplysningstradition, tillige med et ønske om at den får indrømmet de nye klarheder/erkendelser som vi idag kan gøre omkring "Livets eget foretagende med samfundet". Og ikke mindst i lyset af den nærpolitisk-kulturelle historie VI kender og skal finde vej ud af.

    Du har ret i, at jeg har noget andet og mere at sige - om livets foretagende med samfundet. Og hvordan vi kommer videre. For at komme videre skal gamle kameler først og fremmest sluges og den røde tråd gennem nåleøjet på Birgitte Birgitte bagøje...

    Nkh. JHM

Ingen kommentarer:

Send en kommentar